Fosdalen september 2023
Endnu en fantastisk weekend er afholdt på Naturcentret Fosdalen i Jammerbugten.
Igennem mange år, har det været stedet, hvor vi har slappet af og ladet os sovse ind i alverdens fletterier fra fredag til søndag.
Det er en weekend hvor man har tid til de lidt større opgaver, og denne gang var ikke nogen undtagelse. Dette fremgår af de mange smukke billeder her på siden.
Der var 13 der havde sat hinanden stævne, og der var tid til megen latter, hygge og naturligvis flet til ud på de små timer – for så at starte op igen tidlig morgen.
Alle hjælper hinanden med mad og div. opgaver der følger med sådan et arrangement.
Lidt vemodigt var det dog, da det var sidste gang vi kunne være på Naturcenter Fosdalen. Jammerbugt Kommune har besluttet at lukke centret ned fra januar 24 – og dermed også for os.
Her på siden vil Jammerbugt Flettekreds takke Svend fra Naturcentret, for de mange år han har åbnet døren for os. Det har været en stor fornøjelse på alle måder. TAK!!
Vi håber, at vi kan finde et andet fantastisk sted til næste år.
Tak for nu og til alle deltagerne for nogle dejlige dage i Fosdalen!!!!